EN GAMMEL VEJLE FORRETNING

Udrag af bogen:"Vejle Textilhandlerforening - igennem 100 år.

Af: A. Jørgen Hygebjerg-Hansen.

Endnu findes der tøjforretninger, som har deres oprindelse tilbage i tiden fra dengang Vejle Manufakturhandlerforening blev startet. En sådan er A.I. Hansen, Torvegade 38.

foto:o.1910 Andreas Jørgensen Hansen udenfor forretningen.

Min Farfar, Andreas Jørgensen Hansen var vendt tilbage til Als, efter 10 år i Californien som farmer, for at gifte sig med sin kæreste Kirstine Cecilia Hygebjerg fra Kettingskov. Han var emigreret som 17 årig, fordi han ville undgå at blive tysk soldat, hvilket han ellers skulle, da Sønderjylland efter krigen i 1864 var afstået til Tyskland. Selv om han var blevet statsborger i U.S.A. kunne han ikke forblive på Als. 8 dage efter, at han havde meldt sin ankomst til amtsforstanderen i Augustenborg, fik han meddelelse om, at forlade landet inden 24 timer. Under udvisnings ordren stod, at han endnu ikke var for gammel til at blive soldat.

Så en dag blev forretningen i Vejle til salg. Andreas købte den af den unge enke Ane Margrethe Petersen, hvis mand Fr. Chr. Petersen havde drevet den i få år indtil sin død. Kirstine og Andreas giftede sig 26. marts i Kolding og startede i Vejle 1. april 1893 med garn- og trikotageforretning.

Forholdene dengang var meget forskellige fra i dag. Det var petroleums-lampernes tid, der var kakkelovns fyring og lange arbejdsdage med åben lørdag til kl. 23 og om søndagen efter kirketid. Det var brevene tid, når varer skulle genbestilles. Varerne kom med banen og blev afhentet med trækvogn. Forretningslokalet har været ca. 50 kvadratmeter.

I en annonce fra november 1893 står:

"Vinteren er kommen! Stærke og solide ULDVARER (af eget Fabrikat) faas allerbilligst hos A.J.Hansen, F.C.Petersens Eftf. Hjørnet af Grønne- og Torvegade. Et stort Parti HERREVESTE udsælges i denne Tid til 2 kr. stk."

I andre annoncer i Vejle Amts Folkeblad kan man læse: børnehatte med pynt til 2 kr, stråhatte 50 øre, strømper fra 50 øre og korsetter fra 1 kr. Uldgarn 2,75 pr ½ kg. Priserne på tøjet kan ses i forhold til, at skattelisten viser en håndværkersvend eller en ekspedient tjente årligt 600 kr og skatten var 11 kr. En ekspeditrice tjente årligt 300 kr og skatten var 2 kr.

Ved indførelsen af danmarks første lukkelov i 1904 kan der ikke længere holdes åbent på Søn- og helligdage.

Samme år køber A.J. Hansen ejendommen Torvegade 38, af dødsboet efter bundtmager L.F. Holm og hustru Nilsine Christine Holm, og familen flytter senere ind på 1.sal.

Indenrigsministeriet meddeler 25 april 1906:

"Hoslagte, herigennem udfærdigede Bevis for, at De i henhold til Lov af 30te Marts 1906 har erhvervet dansk Indfødsret, skulle man tjenstligt tilstille Dem."

"Det kongelige danske Indenrigsministerium gør hermed vitterligt: at Detailhandler Andreas Jørgensen Hansen af Hover Sogn under Vejle Amt født i Lysabild Sogn på Als i Aaret 1866 i henhold til lov af 30 marts 1906 har erhvervet dansk Indfødsret.

Kjøbenhavn d,. 25 april 1906.

P.M.V.

J. Krieger "

Telefon får butikken i 1908 numret er 470. I 1914 oprettes kontrakt med Jysk Telefon A/S. Årlig leje er 50 kr. for telefonapparat og ledning. Underskrevet G. Kirk.

foto: systuen 1918

Det var på den tid en god idé af have en lille systue, således at man kunne sy de modeller, som kunderne ønskede. En model fortegnelse viser et eksempel på en kjole fra 1914, den er tegnet, som en kort kjole med korte ærmer, ny 1½ brede nederdel og krave, ærmer og kant af silkestof. Dertil gik

1 3/4 alen stof á 95 øre 1,67 kr

2 alen for á 20 - 0,40 -

hægter 0,02 -

klipning 0,25 -

1/6 alen silke á 114 - 0,19 -

syløn 1,00 -

kostpris 3,53 kr

fasteomkostninger+fortjeneste 1,72 -

salgspris 5,25 kr

Der blev syet jægertøj, matrostøj, konfirmationstøj, lange benklæder, vaskebluser, uldnebluser, drengefrakker og kåber kjoler og meget mere.

foto: interiør og personale A.I. Hansen 1918

Ved 25 års jubilæet i 1918 kan man se, der er indlagt elektrisk belysning. Om sommeren kunne mange blive forundrede, når der var trukket en hvid papirpose over hovedet på vinduesmannequinerne, det var for at forebygge, at de smeltede i varmen. Hovederne var af voks og ville smelte, når temperaturen blev for høj. Vinduerne havde dengang lukket baggrund.

I 1919 køber A.J. Hansen Uhrskovgård på Uhrehøj, hvilket giver anledning til, at man dagligt kan se ham ride til butikken.

Min Far Nicolaj Christian Hygebjerg-Hansen har i 1920 været på dekoratørskole i Berlin. Det havde hans interesse og han forstod betydningen af vel dekorerede vinduer og ofrede det megen opmærksomhed.

2. generation

Da A.J. Hansen i 1930, overdrog butikken til sin søn og svigerdatter, Nicolaj Chr. og A. Johanne, havde han med megen dygtighed drevet forretningen i 37 år. Han var da 64 år og dyrker sin hobby som havemand. På Uhrskovhus har han en dejlig have med sydvendte skråninger. Det minder ham om tiden i Californien. Han dyrker bl.a. druer, abrikoser, ferskner.

Krisen kradser i begyndelsen af 30'erne. Købekraften er det småt med. Sidst i 30'erne går det igen bedre. På et tidspunkt har forretningen en filial på Sønderbrogade og en anden på Vesterbrogade. Det varer kun kort tid, for lovgivningen bliver sådan, at man kun må have en forretning i hver by. Forretningen får ny facade og bliver moderniseret. Det bliver nogle gode år.

Så kommer 2. verdenskrig med mangel på varer. Det blev perioden, hvor det gælder om at skaffe noget at sælge. Barnevogne, syæsker, stoppeæg, og træ-legetøj bliver taget ind i sortimentet for at fylde hylderne og skaffe lidt omsætning. Barnevogne bliver så god en artikel, at der må skaffes extra lagerplads hos genboen, Neye. Hæklede sengetæpper af bomuld blev opkøbt, for at blive trævlet op og strikket til nyt babytøj. En regnfrakke fremstillet af papirgarn, som var lakeret for at blive vandtæt, havde vi længe liggende til minde om den tid. Den er nu på Glud Musseum.

April 1943 fejres 50 års jubilæet meget stille, men blev dog anledning til fotos fra butikken.

12 nov.1944 blev far ringet op midt om natten af fotograf Nissen, som boede over forretningen, butikken havde fået alle vinduerne knuste og udstillingen raseret. Schalburgkorpset havde sprængt 4 bomber ud for butikker på strøget.

Det var svært at skaffe glas i store mål, og tiderne var heller ikke til det, så der blev muret små vinduer i med masive skodder, der kunne lukkes og låses hver aften. For kunderne var det uden betydning, da der ikke var lys i vinduerne på grund af mørkelægningspåbudet, og da der i perioder var udgangsforbud om aftenen, var det med at gå strøgtur og kikke vinduer, ikke så aktuelt.

Da krigen ophørte og befrielsen kom 5 maj 1945 kunne alle lys igen tændes, men der gik flere år før alt igen var normalt. Noget af det sidste man omhyggeligt fordelte til de faste kunder var nylonstrømper. De blev fabrikeret i U.S.A.

var en mangelvarer og relativt meget kostbare.

En opmaskemaskine blev indkøbt og en af damerne i forretningen blev oplært i brugen. Hver formiddag kunne høres en summen fra maskinen i baglokalet, når de indleverede strømper af kunst- og natursilke, samt nylon fik løbemaskerne repareret til en pris af 25 øre masken. Der kom til at gå mange år før det blev almindeligt at smide strømperne ud, når der var løbet en maske.

I 1953 var Fars helbred så dårligt, at han var syg i flere måneder. Min storesøster Birgitte, der på det tidspunkt var i færd med sit 4. læreår i Magasin i Vejle, kom hjem i butikken for at assistere, det var op til julehandlen. Siden hen har hun været beskæftiget med firmaets bogholderi.

Med 50'erne kommer gode varer og stigende forbrug. Kunderne går tur på strøget for at se varer i vinduerne og gå i bio-graferne. Far holder af at tage på fisketur og foranstalte nisse optræden i butiksvinduerne til jul. Erfa-gruppen med kolleger betyder meget for ham.

1956 køber Far, ejendommen Torvegade 38 af Farfar.

Der bliver indlagt centralvarme og familien flytter ind i ejendommen. Min yngste søster Inger kommer i lærer samme år.

Hun forbliver i firmaet i 7 år, og er siden i perioder til

knyttet staben af medarbejdere.

1955 kommer jeg i manufakturlære i Kolding hos Carl Petersen i Østergade, hvor jeg bliver udlært 1959. Så følger 2 år ved forsvaret. Jeg er derefter på Hørning dekoratørskole. Så hjemme i forretningen og assistere og får lov at deltage i planlægningen.

foto: A.I.Hansen, efter ombygningen 1962.

1962 er året hvor forretningen bliver moderniseret og udvidet. Facaden bliver bygget om så der nu er 10 udstillingsvinduer mod før 6. Vinduerne bliver smallere, 1 m dybe og med netgardiner som baggrund, således at nu hele forretningen kan ses ude fra. Butiksdøren bliver med 2 svingdører i hærdet glas og med rampe i stedet for trappesten. Nu giver det let adgang med barnevogn og kørestol. Nyt navneskilt med logoet i rødt neon på hvide bogstaver og koksgrå baggrund.

Inde bliver loftet sænket og lyset indbygget deri. Gulvet bliver lagt i linoleum blå og grå fliser. Alle varer som kan hænge på bøjler kommer op at hænge og ned midt i forretningen opsættes 7 gondoler med 1,2 m lange hylder til begge sider. På væggene opsættes vægskinner til at bære reoler og ophæng. Ny type reoler på skrå huldplader til damestrømper og til BH'er bliver konstrueret. 2 skorstene erstattes med spejlsøjler. Alle diske på nær een er borte.

Da det er færdigt i oktober og handlen går godt, er der alt for få prøverum. Det lykkes i november at udvide ind i barbersalonen, idet det bliver muligt at få frisørmester Johansen til at flytte sin forretning ind i et ledigt lokale i Vissinghus, bygningen ved siden af.

Året 62 er jeg hjemme i firmaet under ombygningen. I oktober begynder jeg i en volontør stilling i München hos Beck am Rathauseck, Byens store Textilhus.

Grundlæggeren A.J. Hansen dør i Vejle november 1962 i alder af 96 år. Han har da boet 20 år hos sin datter Ingeborgs familie på Amager, men ofte været på besøg i sin gamle butik.

Det bliver desværre kun et halvt år, jeg kan være i München fordi i foråret bliver Far alvorligt syg og må indlægges, så jeg bliver kaldt hjem for at afløse. Den gamle gyngehest i stål bliver afløst af bjørne på hjul og siden på gænger.

Min forlovede Vera Christensen og jeg bliver viet i Abild Kirke september 1963. Vi har den glæde at få to sønner Jens Christian og Søren. Da de bliver større deltager Vera også i butikkens drift.

3. generation.

Nicolaj Chr. dør i november 1966,alder 65 år. Han har da drevet forretning i 36 år. Forretningen bliver overdraget mig fra 1. december. Min mor Anna Johanne fører debitorbogholderiet og bliver boende i lejligheden over forretningen. Hun følger interesseret med i forretningens gang til sin død i 1980.

Stille baggrundsmusik fra Bent Fabricius Bjerres firma, Metronom bliver installeret. 1970 sker en ombygning, hvor lageret i gården lægges sammen med forretningen og en mur fjernes, så den bageste del bliver ud i et med den forreste del af lokalet. Der indrettes en flot special afdeling med dame lingeri med et mørkerødt gulvtæppe.

1977 er året, hvor forretningen bliver specialiseret til børnetøj. Der kommer nyt inventar og belysningen ind. Vægfarverne bliver mørkeblå træværket rødt. Konkurrence evnen skal styrkes derved, større udvalg i dybden og hurtigere omsætningshastighed er målet. En tilpasning til tiden. Det betyder dog nedgang i salget i den første periode.

1981 køber jeg ejendommen af boet efter min mor og flytter ind med familien. Huset istandsættes.

1991 januar overgår forretningen til lagerstyring ved hjælp af EDB system Kingtron. Det indebærer fordele ved statusoptælling, ved genbestilling af varer og ved budgetlægning af indkøb og udvælgelse af leverandører og varer. Nu fotograferes nye varer med video ved ordreafgivelsen og registreres. Genbestillingsordre afsendes med Fax. Sans for kvalitet, mode og venlig kundebetjening er dog nu som før alt afgørende.

*