Skrevet af: børnebørnene Birgitte Kirstine Schachner

og Anders Jørgen Hygebjerg-Hansen.

Bryllupsklokkerne ringede for et ungt sønderjysk par i Kolding. Det var den 26. marts 1893. Bruden, kaldet Stinne endskønt hun hed Kirstine Cecilie, var lykkelig, for her stod hun nu med sin Andreas under armen. - Ham, hun havde ventet på så længe. - Kjolen var helt lang med vide, pufærmer og højhalset, helt sort. Halssmykket blinkede i lyset. På hovedet bar hun et langt hvidt tyndt slør, der nåede gulvet; ligesom de hvide bånd på brudebukketten med vintergækkerne, dannede de kontrasten til det sorte. Hun var nu 25 år og kom fra Kettingskov på Als, hvor hendes far Nicolaj Hygebjerg var høker (købmand) og kådner (lille landbrug). Medens hun stod der, løb tankerne tilbage i tiden. Hun havde gået i Asserballeskov Skole og var to år yngre end Andreas, som også gik der. Så de havde kendt hinanden længe.

foto: Bryllupsbillede.

Da han var blevet konfirmeret, kom han ud at tjene på en gård. Årslønnen var 25 tyske daler (75 mark) samt et får græsset og lærred til 2 skjorter. - Et par år havde han yderligere arbejdet som karl hjemme, inden han fik lyst til at rejse til Amerika. Den tyske lov var nemlig således, at når man rejste, inden man var fyldt 17 år, kunne man vende tilbage og blive betragtet som en hver anden udlænding. Så han havde måttet rejse bort. Med efternavnet Jørgensen Hansen og af god dansk slægt var det ikke på tale, at Andreas skulle være prøjsisk soldat, så han måtte rejse bort.

Han var rejst 28. marts 1883 med skib fra Sønderborg sammen med en skolekammerat via Flensborg og Hamborg, hvor de købte sig hver en revolver, - for at komme til Amerika uden gik nok ikke an. Sejlturen fra Liverpool over Atlanten tog 21 dage.

Damperen, som hovedsageligt fragtede kul, skulle have anløbet New York, men på grund af et par dage med svære ismasser valgte kaptajnen at sætte kursen mod den nærmere havn Quebech.

Efter 6½ år som landarbejder og farmer med dyrkning af korn nær San Francisco i Californien havde Andreas været hjemme på Als hele vinteren. Inden da havde han skaffet sig amerikansk statsborgerskab. Tiden på Als var gået fornøjeligt sammen med hans søster og et par andre kammerater, som også var hjemme på besøg. De havde spillet dilettantkomedie, gået til bal og bryllup, og havde en henrivende tid.

Afskeden havde været svær den 24. marts 1890. Det var også sidste gang han så sin far. - Overfarten denne gang var fra Bremer-Hafen med den store damper "Lahn." En rigtig passager- damper med 150 passagerer på II.klasse -og koncert på dækket to gange om dagen. Overfarten til New York varede 12 dage.

Kirstine Cecilie havde ikke ønsket at komme med til Amerika, men Andreas` bror Hans` forlovede rejste med over fra Als, så han blev gift med sin Christine Schmidt i San Francisco.

Det var så baggrunden for at Andreas nu var taget hjem for at blive. Han havde solgt halvparten i deres fælles farm til broderen Hans og var rejst hjem med den gamle damper "Thingvalla" via København. Undervejs havde han overværet Columbusfesten i New York 12. oktober 1892, 400-året for Columbus` opdagelse af Amerika. På grund af storm varede overfarten via Kristiania i Norge til København 21 dage. Turen sluttede i Sønderborg, hvor hans kæreste Stinne og en svoger hentede ham.

Efter at have anmeldt sin hjemkomst til de tyske myndigheder gik der 8 dage, så kom der en udvisningsordre om at forlade landet inden 24 timer, ellers var der indkaldelse til at blive tysk soldat i 24 måneder - og det skulle han ikke have noget af. Så turen gik over Christiansfeldt, hvor hans svoger Nicolaj den gang havde manufakturforretning, og videre til trikotagefabrikant Winkler i Kolding, med hvem han gik i kompagni.

Nu stod han så her og tænkte på fremtiden i Danmark. De ville snart rejse til Vejle for 1. april at overtage den garn- og trikotageforretning, som han havde købt der.

Et par dage efter ankommer de til Vejle Banegård med et af de 5 daglige tog sydfra. Det er da 25 år siden det første tog kørte ind til Vejle og gav en mægtig lettelse i samfærdselen. Det prustende damplokomotiv kører ind til perronen og medens passagererne stiger ud af de mange døre - en til hver kupe', tankes lokomotivet op med vand.

Og der kommer de nygifte, Andreas J. Hansen og hans kone Kirstine. De forlader banegården og går af de brolagte gader. Selve fortovene er brolagte med en smal stribe fliser midt på. Det tillader damerne at komme frem i deres små fine knappede støvler og lange kjoler. Det er lidt køligt så Kirstine gemmer hænderne i den lune muffe. De kender endnu kun ganske få i byen, så Andreas har ikke nødig at svinge bowlerhatten til hilsen. Han har også lette støvler på, der lukkes på siden med et fjederspænde.

Oven over butikkerne er der alle steder lejligheder, og her sidder byens damer på forhøjninger og broderer. Af og til kikker de meget interesseret på gadespejlet uden for vinduet. De kan så følge med i gadens liv, og iagttager her de nyankomne.

Rundt om leger gadens børn. Nogle er ved at vokse ud af det arvede tøj og har allerede så tidligt på året bare ben i træskoene, -det sparer på uldstrømperne. Andre børn er fint klædt på. Drengene har løse bluser af svært stribet bomuld eller mørkeblåt cherviot (uldent stof) med matroskraver. Bukserne er ret smalle og slutter lige under knæene, hertil lange sorte, uldne strømper og korte snørestøvler.

Pigerne, der artigt spadserer med Mor eller en barnepige, er som de voksne klædt i frakker eller kåber kantet med astrakan eller plys. Kraverne er store og pyntet med påsyet bånd. Kjolerne er måske af fløjl, derover har de store forklæder med flæsekanter, dækkende både for og bag.

De nygifte når frem til huset Torvegade 38 på hjørnet af Torvegade og Grønnegade. Her bliver de modtaget af den 27-årige enke Ane Margrethe, hvis mand Fr. Chr. Petersen havde drevet forretningen i få år indtil sin død.

Ejendommens ejer bundtmager Holms enke Nielsine hilser de også på. Hun var også blevet alene, siden 1890 da hendes mand Lauritz Fr. Holm døde. Han havde drevet sit velrenomerede bundtmageri i huset i hvert fald siden 1869, måske længere. I 1890 havde han som 65-årig 2 bundtmagerlærlinge.

Folketællingslisten fra 1890 viser, at dengang boede der følgende 14 personer i ejendommen, som også havde indgang i Grønnegade 42:

Stueetagen: bundtmager L.F. Holm 65 år og hans kone Nielsine Henriksen 64 år og formentlig hendes søster Mette Marie Henriksen 68 år, samt deres tjenestepige på 15 år Ane Johanne Kathrine Sørensen og de 2 bundtmagerlærlinge Jørgen Peter Chr. Jørgensen 18 år og Chr. Christensen 14 år. - Nielsine Christiansen f. Nielsen 58 år enke, og hvis søn bor oven på.

1. sal: Niels Chr. Vilh. Christiansen 26 år,fuldmægtig og hans kone på 22 år Hansine Vilhelmmine f. Vilhelmsen samt deres datter Betty Johanne Nielsine på 1 år. - Detailhandler Fr. Chr. Petersen 31 år og hans kone Ane Margrethe f. Larsen 24 år og deres søn Peter Chr. 0-1 år, samt 20-årige tjenestepige Johanne Marie Olsen.

Loftsværelse: Syerske Sophie Hansted f. Lundgaard 65-årig enke.

I 1894 boede der imidlertid ikke så mange. Vejle Vejviser har 7 navne: Detailhandler A. J. Hansen. - Ekspeditrice Frk. Petersen. - Bundtmager Holms enke (ejer af huset til 1904). - Skomagermester Chr. Jensen. - 2 skomagersvende Nielsen og Jensen. - Possementmager I. Loye. - samt deres koner og børn.

A.J.Hansen og hans kone flyttede ind over forretningen og senere til villa Als ved hjørnet af Jellingvej og Buchsvej. De fik 3 børn: Peter i 1894, Nicolaj Christian i 1901, Ingeborg Marie i 1903.

foto: A. I. Hansen foran forretningen.

Forretningenslokalet, som A.J. Hansen overtager, er på ca. 50 m2, med reoler langs væggene og diske med frontpanel og mange skuffer, alt af træ. Et skab med hylder og skuffer og på de indvendige sider dessinnr. og -str., det stod i butikken ved overtagelsen, er bevaret. Lokalet er oplyst med gaslamper, og vinduerne bugner af varer, der også i godt vejr bliver hængt uden på facaden.

Vareudvalget omfatter hatte, kyser, kraver, bluser, strømper, undertøj, veste, babytøj; og børnetøj, som kjoler, kåber, matrostøj m.m.

Om sommeren åbner forretningen kl. 7. Forår og efterår kl. 7.30. Om vinteren dog kl. 8 , alle dage åbent til kl. 21. Lørdag lukkes dog først kl. 23. Søndagen holdes der åbent efter kirketiden. Det er ganske almindeligt med disse lange arbejdsdage for alle.

Der er god tid til at skrive breve efter varer, som genbestilles og få en snak med kunderne, der alle bliver ekspederet ved disken. Varerne kommer med banen og bliver afhentet på stationen med trækvogn. Vejle har ca. 13.000 indb. og er i god udvikling.

I en annonce fra november 1893 står der:

"Vinteren er kommen! Stærke og solide ULDVARER (af eget Fabrikat) faas allerbilligst hos A.J.Hansen, F.C.Petersens Eftf. Hjørnet af Grønne- og Torvegade. Et stort Parti HERREVESTE udsælges i denne Tid til 2 kr. stk."

I andre annoncer i Vejle Amts Folkeblad læser man:

børnehatte med pynt til 2 kr, stråhatte 50 øre, strømper fra 50 øre og korsetter fra 1 kr. Uldgarn 2,75 pr ½ kg.

Skattelisten viser, at en ekspedient eller en håndværkersvend tjener årligt 600 kr og skatten er 11 kr. En ekspeditrice tjener årligt 300 kr og skatten er 2 kr.

2. april 1904 køber Andreas ejendommen Torvegade 38, af dødsboet efter bundtmager L.F. Holm og hustru Nielsine Christine Holm, og familien flytter senere ind på 1.sal igen.

Indenrigsministeriet meddeler 25 april 1906:

"Hoslagte, herigennem udfærdigede Bevis for, at De i henhold til Lov af 30te Marts 1906 har erhvervet dansk Indfødsret, skulle man tjenstligt tilstille Dem."

"Det kongelige danske Indenrigsministerium gør hermed vitterligt: at Detailhandler Andreas Jørgensen Hansen af Hover Sogn under Vejle Amt født i Lysabild Sogn på Als i Aaret 1866 i henhold til lov af 30. marts 1906 har erhvervet dansk Indfødsret.

Kjøbenhavn d,. 25. april 1906. P.M.V.

J. Krieger "

Ved indførelsen af Danmarks første lukkelov i 1904 kan der ikke længere holdes åbent på søn- & helligdage.

Telefon får butikken formentlig i 1908, nummeret er 470. I 1914 oprettes kontrakt med Jysk Telefon A/S. Årlig leje er 50 kr. for telefonapparat og ledning. Underskrevet G. Kirk.

foto: ekspeditrice Anna Hansen i tidens mode tøj 1911.

Fra 1908 har vi bevaret optegnelser over modeller og priser på forskelligt tøj .Det var på den tid en god idé at have egen systue, således at man kunne sy de modeller, som kunderne ønskede. En modelfortegnelse viser et eksempel på en pigekjole fra 1914, den er tegnet, som en kort kjole med korte ærmer, moderne 1½-brede nederdel og krave, ærmer og kant af silkestof. Dertil gik

1 3/4 alen stof á 95 øre 1,67 kr

2 alen for á 20 - 0,40 -

hægter 0,02 -

klipning 0,25 -

1/6 alen silke á 114 - 0,19 -

syløn 1,00 -

kostpris 3,53 kr

fasteomkostninger+fortjeneste 1,72 -

salgspris 5,25 kr

1 alen er 61 cm.

Der blev syet jægertøj, matrostøj, konfirmationstøj, lange benklæder, vaskebluser, uldnebluser, drengefrakker og kåber

kjoler og meget mere til børn.

foto: systuen 1918.

Fotograf Ditlev Nissen er i 1911 flyttet ind på 2. sal i ejendommen, hvor han har et atelie med nordvente vinduer og ovenlys.

A. I. Hansen, Vejle.

I anledning af Deres 25 aars Jubilæum bringer undertegnede Personale i Forretningen Dem herved vor hjerteligste Lykønskning og vor bedste Tak for godt Samarbejde.

A. Olsen, A.Hansen, A. Petersen,

A. Pedersen, P. Hansen, N. Hansen.

Det er tittelbladet på et fotoalbum, som Farfar modtager 1918. Fotografierne er af D. Nissen. Følgende billeder er derfra.

foto: facadebillede 1918. (ill. 22)

foto: interiør og personale hos A.I. Hansen 1918.

tv. Peter og th. Nicolaj Christian Hygebjerg-Hansen.

Billederne viser at der ved jubilæet i 1918 er indlagt elektrisk belysning, som havde afløst gasbelysningen. Elinstallationen i huset har nr. 1 fra gadedåse nr. 1 og stammer sansynligvis fra 1895, da Vejle fik sit første elektricitetsværk.

Om sommeren kunne mange blive forundrede, når der var trukket en hvid papirpose over hovedet på vinduesmannequinerne. Hovederne var af voks og ville smelte, når temperaturen blev for høj. Vinduerne havde dengang lukket baggrund. Om sommeren kunne det være utrolig varmt og tilsvarende koldt om vinteren.

I 1919 køber A.J. Hansen "Uhrskovgård" på Uhrehøj, hvilket giver anledning til, at man dagligt kan se ham komme ridende til butikken. Han køber sig også en fin hestevogn, med hvilken de blandt andet kørte en lange tur til Als efter Genforeningen 1920.

I 1920 havde ældste søn Peter halvpart i driften af forretningen, A. I. Hansen. På et tidspunkt der efter åbner han selv en forretning med navn Standart i Torvegade. Den var baseret på import af finere engelske mærkevarer. Det varer nogle få år, så ophørte den. Da min farbror Peter i 1928 bliver gift med Ida Bagger Sørensen fra Horsens, som nedsatte sig som tandlæge i Varde, havde han i 1927 åbnet trikotageforretningen P.Hygebjerg i Kræmmergade, Varde, som han driver indtil 1964. Han var en aktiv foreningsmand i Handelsstandsforeningen og Turistforeningen.

Som ganske unge havde begge brødre fået konstateret sukkersyge, men forstod på eksemplarisk vis, at leve med sygdommen, så det ikke prægede hverken forretning eller famililivet. Dødeligheden for sukkersygepatienter var stor dengang. Heldigt for dem at insulinen blev fundet. De var blandt de første i Danmark, som blev behandlet med insulin fra ca. 1922.

foto: A. Johanne og Nicolaj Christian.

Da A.J. Hansen i 1930, overdrog butikken til sin yngste søn og svigerdatter Nicolaj Chr. Hygebjerg-Hansen og A. Johanne, havde han med dygtighed drevet forretningen i 37 år. Han var da 64 år og havde fem år før mistet sin kone.

Fra 1922 boede familien på "Uhrskovhus", Jellingvej 39. Hvor Farfar havde sin dejlige have med sydvendte skråninger. Her havde han som sin hobby at dyrke druer, abrikoser og ferskner og andre frugttræer. Det mindede ham om tiden i Californien.

1942 sælger han "Urskovhus" til præstebolig for Sankt Johannes Sogn, og flytter til sin datter Ingeborg, som er gift med tandlæge Poul Martin Møller. Hjemme på hjørnet af Brejdablik Allé og Thingvalla Allé på Amager.

foto: A.J. Hansen 95 år.

Han besøger dog jævnligt familien i Vejle og holder af at gå i sin gamle butik. Til Vejle Amts Folkeblad er han fotograferet ved disken i 1961, 95 år gammel. Farfar dør året efter 4. november 1962 i Vejle.

2. generation

Min far Nicolaj Christian Hygebjerg-Hansen har i 1920 været på dekoratørskole i Berlin. Det havde hans store interesse og han forstod betydningen af vel dekorerede vinduer og ofrede det megen opmærksomhed. I 1927 gifter Nicolaj Chr. sig med sygeplejerske Anna Johanne Jensen, fra Mejlby ved Århus og boer på Uhrskovhus, sammen med A.J. Hansen.

foto: A. Johanne og Nicolaj Hygebjerg-Hansen.

Krisen krasser i begyndelsen af 30'erne med stor arbejdsløshed både i udlandet og i Danmark. Købekraften er det småt med. Det er ikke altid let med en ny overtagen forretning. Uld købes står der på et skilt i forretningen. Af og til bliver det til en byttehandel med naturalier, når det er muligheden for kunden.

Sidst i 30'erne går det igen bedre. På et tidspunkt leverer forretningen varer til en filial på Sønderbrogade og en anden på Vesterbrogade. Det varer kun kort tid, for lovgivningen bliver sådan, at man kun må have et forretnings salgssted i samme by. Forretningen får ny facade med nyt navneskilt og bliver moderniseret med nyt inventar, glasdiske og skabe med skydedøre af glas. Det bliver nogle gode år.

Min søster husker tydeligt, dengang hun som 6 årig under forberedelserne til at skulle gå manequen på en modeopvisning på hotel Royal, skulle prøve den ene kjole efter den anden i en en lang uendelighed. Til daglig påklædning var overalls det foretrukne.

foto: facadebillede fra 1943.

Så kommer 2. verdenskrig 1940 til Danmark. Der blev mangel på varer ret hurtigt. Regeringen indførte rationering af tøj og maksimalpriser. Det var nødvendigt. Priskontrollører og restriktioner gjorde dagligdagen vanskelig. Tøjet blev kaldt maksimaltøj og var for en stor del af celluld, et produkt fremstillet af cellulosemase fra træer, for at erstatte uld og bomuld.

Det blev perioden, hvor det gjaldt om at skaffe noget at sælge. Barnevogne, syæsker, stoppeæg, og træ-legetøj blev taget ind i sortimentet for at fylde hylderne og skaffe lidt omsætning. Barnevogne bliver så god en artikkel, fødselstallet steg under krigen, at der måtte skaffes extra lagerplads hos genboen, Neye.

Håndhæklede sengetæpper af bomuld, som var moderne omkring år 1900 blev opkøbt, for at blive trævlet op og strikket nye babytrøjer af garnet. Det var ikke muligt under krigen at få leverancer af bomuld fra udlandet. Omsætningen var faldende medens penge rigeligheden blandt befolkningen blev stor.

En regnfrakke fremstillet af papirgarn, som var lakeret for at blive vandtæt, havde vi længe liggende til minde om den tid. Den er nu på Glud Musseum.

April 1943 fejres 50 års jubilæet meget stille, men er dog anledning til fotoerne fra den tid.

foto: bemærk mørkelægningsslusen ved døren.

foto: førstedame frk. Rasmussen. 1943.

12 nov.1944 blev far ringet op midt om natten af fotograf Nissen, som boede over forretningen. Butikken havde fået alle vinduerne sprængt i luften. Far tog af sted med det samme på cykel fra Grejsdalen. Vinduerne var knuste og udstillingen raseret. Schalburgkorpset, som var tysk dirigeret, havde sprængt 4 bomber på strøget, så adskillige forretninger var ødelagt. Jeg mener det var hos Magasin du Nord, og tre herreekviperings - forretninger: Toustrup lige over for os, og så i Nørregade ved Grønfeldt ved Paladspassagen og ved U.S.A..

foto: Bombe-ødelæggelsen af facaden.

Formålet for tyskerne var at skabe modvilje mod frihedskæmperne og deres sabotage aktioner. Befokningen skulle tro, at det var sabotørerne, der havde været på spil. Formålet lykkedes ikke. Det sørgede den illegalepresse for.

Det var svært at skaffe glas i store mål, og tiderne var heller ikke til det, så der blev muret små vinduer i med masive skodder, der kunne lukkes og låses hver aften.

foto: facaden med skoder december 1945.

For kunderne var det uden betydning, da der ikke var lys i vinduerne på grund af mørkelægnings påbudet. Desuden var der ofte udgangsforbud i perioder om aftenen. Så det var ikke aktuelt at gå strøgtur om aftenen og kikke vinduer.

Personalet gik med overtøjet på helt til middag, først da var der ved at blive lunt i butikken. Brændselsrationeringen gjorde, at det ikke var muligt, at fyre natten over i den store kakkelovn. Den blev der tænt op i om morgenen, og så blev der fyret med tørv. Koks fra gasværket var der mangel på.

Da krigen ophørte og befrielsen kom 5 maj 1945 kunne alle lys igen tændes, men der gik flere år før alt igen var normalt og rationeringen ophørte. Noget af det sidste man omhyggeligt fordelte til de faste kunder var nylonstrømper. De blev fabrikeret i U.S.A. De var en mangelvarer og relativt meget kostbare.

En opmaskemaskine blev indkøbt og en af damerne i forretningen blev oplært i brugen. Hver formiddag kunne høres en summen fra maskinen i baglokalet, når de indleverede strømper af kunst- og natursilke, samt nylon fik løbemaskerne reparret til en pris af 25 øre masken. Der kom til at gå mange år før det blev almindeligt at smide strømperne ud, når der var løbet en maske.

Der blev igen stort udbud af varer i 50érne. Igennem mange år var det dekoratør Gerding der freelance pyntede vinduerne, han var kunstnerisk dygtig og kunne selv fremstille blikfang.

Nogle Vejlensere vil måske kunne huske, at der den næstsidste søndag op til jul i flere år blev holdt manequen opvisning

med børnetøj og levende nisser i vinduerne.

I 1953 var Fars helbred så dårligt, at han var indlagt i flere måneder. Samtidig var vi så uheldig, at en nyansat førstedame kiksede. Hun skulle afløse frk. Rasmussen, der havde overtaget Parfumébutikken i Kirkegade. Det var op til julehandlen. Så der var mangel på personale. Min storesøster Birgitte, der på det tidspunkt var i færd med sit 4. læreår i Magasin du Nord i Vejle, kom hjem i butikken for at assitere vores Mor i denne periode. C.C. Lind var en forstående kollega.

Bodil Schmidt bliver førstedame og er samtidig med Karen Jensen et dygtigt team sammen med forskellige elever, som afløser hinaden med 4 års læretid.

1956 køber Nicolaj Torvegade 38 af Farfar. Der bliver indlagt centralvarme i ejendommen og familien flytter ind i lejligheden på 1.sal.

Min yngste søster Inger kommer i lærer i firmaet samme år. Hun forbliver i firmaet i 6 år, og er siden i kortere perioder tilknyttet staben af medarbejdere.

Det er i en periode, hvor ulden håndstrikkegarn, som Peer Gynt er meget aktuelt. Kunderne Vælger opskrifter på flotte norsk mønstrede sweatre, vælger farver og får i mange tilfælde garnet reserveret til afhentning efterhånden som de strikker af det.

Kunder køber mange varer og nogle gerne på kredit. 1956 er året, hvor der sælges meget på afbetaling i andre brancher: møbler, fjernsyn og køleskabe.

foto: A.I.Hansen, efter ombygningen 1962.

1962 er året hvor forretningen bliver moderniseret og udvidet. Facaden bliver bygget om, så der nu er 10 udstillingsvinduer mod før 6. Vinduerne bliver knab så dybe 1 m. og med netgardiner som baggrund, således at nu hele forretningen kan ses ude fra, hen over konfektionsstativerne på hjul, der står ned langs vinduerne. Butiksdøren bliver med 2 svingdører i hærdetglas og med rampe i stedet for trappesten. Nu giver det let adgang med barnevogn og kørestol. Nyt navneskildt med logoet, i rødt neon på hvide bogstaver og koksgrå baggrund.

Inde bliver loftet sænket og lyset indbygget deri. Gulvet bliver lagt i linoleum blå og grå fliser. Alle varer som kan hænge på bøjler kommer op at hænge. Midt ned i gennem forretningen opsættes 7 gondoler med 5 stk 1,2 m lange hylder til begge sider, ikke højere end 150 cm. På vægene opsættes vægskiner til at bære reoler og ophæng. Ny typpe reoler på skrå hulplade til damestrømper og til BH'er bliver konstrueret. 2 skorstene erstattes med spejlsøjler. Alle diske på nær een er borte.

Da det er færdigt i oktober og handlen går godt, er der altfor lidt prøverumsplads. Man har altid kun haft et prøverum, nu er behovet større.

Det er så heldigt, at i Vissinghus er lokalet, hvor isvaffelbageren Mähler havde butik, er blevet ledig. Frisørmester Johansen flytter sin butik ind i det ledige lokale i Grønnegade.

Således bliver der plads til en udvidelse i forlængelse af butikken der bliver plads til 3 ekstra prøverum samt en afdeling med Hjerresens Koket pigekjoler, Børma regntøj, Macri sokker, Theodor Lyhnes Bambi børne strik, Strøyer & Mørcks Tedy overtøj, kjoler og drengesæt, Kini og Tumling overalls

for lige at nævne nogle af de gamle mærkevarer.

Dekoratør for firmaet i denne periode er Kaj Møller, Vejle.

3. generation.

foto: Anders Jørgen, Nicolaj Chr. og Andreas. 1961.

Jørgen kommer i manufakturlære i Kolding hos Carl Petersen i Østergade, hvor han bliver udlært 1959. De næste 2 år aftjener han værnepligten ved 9. regiment, Kongens Jyskefodregiment i Tønder og Søgårdlejren. Derefter er han på Jysk dekoratørskole i en gammel rytterskole fra Fr. 7. tid i Hørning.

Så hjemme i forretningen og assistere og får lov at deltage i planlægningen af moderniseringen af forretningen i 1962.

Foråret 1962 starter ombygningen af butikken, som først er færdig til oktober. 26.juli 1962 forlover Vera og Jørgen sig.

I okober begynder Jørgen i en volentur stilling i et textilhus i München hos Beck am Rathauseck. Det bliver desvære kun et halvt år, fordi Nikolaj er blevet alvorligt syg og må indlægges. Jørgen bliver kaldt hjem for at aflaste.

Min forlovede Vera Christensen fra Abild ved Tønder og jeg bliver viet i Abild Kirke 14.september 1963. Vi har den glæde at få to sønner Jens Christian 26.juni 1964 og Søren 1.juni 1967.

Siden hen har Birgitte været beskæftiget med firmaets bogholderi.

I mellem tiden dør min far november 1966. Forretningen bliver overdraget mig fra 1. december. Min mor Anna Johanne bliver boende i lejligheden over forretningen og følger interesseret med i forretningens gang til sin død i 1980.

Stille baggrundsmusik fra Metronom, Bent Fabricius Bjerres firma, er installeret. 1970 sker en ombygning, hvor lageret i gården lægges sammen med forretningen og en mur fjernes, så den bageste del biver ud i et med den foreste del af lokalet. Der indrettes en flot special afdeling med dame under- og nattøj med et rødt gulvtæppe.

1978 er året, hvor forretningen bliver specialiseret til børnetøj, og der kommer nyt inventar og belysningen ind. Konkurence evnen skal styrkes derved, større udvalg i dybden og hurtigere omsætningshastihed er målet. En tilpasning til tiden. Det betyder dog nedgang i salget i en længre periode, når varegrupper man har et godt salg i udelukkes.

1981 køber jeg ejendommen Torvegade 38 af boet efter min mor og flytter ind med familien. Huset istandsættes.

1991 januar overgår forretningen til lagerstyring ved hjælp af EDB system Kingtron. Det indebærer fordele ved statusoptælling, ved genbestilling af varer og ved bugetlægning af indkøb. Indkøbte varer fotograferes med video og registreres.

Ordre afsendes med Fax. Effektivitet, sans for kvalitet, mode og venlig kundebetjening er alt afgørende.

xxxxxxxxxxxxxxxx

Den gamle butik sælger nu på 105.år stadig børnetøj og videreføres af sønnesønnen A. J. Hygebjerg-Hansen, effektivt og moderne i en bygning, som nu står over for at skulle byfornyes tilbage til gammel stil.

Vejle 27.07.1998.