Suzuki GS650G Katana Katana'en, der er navnet på Samuraiens sværd, afløste "femenhalveren" i 1983 (1983 model). Det var den første brugte til salg i JyllandsPosten så det var bare med at slå til. De to(!) foregående ejere på de første 6000 km havde givet stolte sværd et ordentligt knæk så olieforbruget lå mellem 800 og 1600 km pr. liter. Der blev gjort flere tilløb til at afhjælpe olieforbruget, bl.a. nye stempelringe og olieskrabere, det hjalp noget, men den burde have været boret op. Men hvad betyder lidt olie, når cyklen er en super touringmaskine med 24 liter tankkapacitet. Med 17-18 km/l bliver der langt mellem tankpauserne. Den store Shoei kåbe, der minder lidt om en Vetter kåbe, gav god læ for fartvinden men ikke for regn. Da en bil havde puffet cyklen omkuld på en parkeringplads kom der en Pichler TSX kåbe på i stedet. Kardantrækket er en stor lettelse i dagligdagen, men på en tur til Portugal gylpede den kardanolie ud, så der blev i al hast bestilt reservedele i Danmark for den måtte da være blevet utæt. Underligt nok skete det aldrig igen, og delene blev annuleret. Efter ca. 110000 km blev cyklen solgt i
1992, da afløseren
var fundet. |
|
![]() |